Rabarber saft
Rabarber saft er en dejlig sommer drik som både har en rank syre og en dejlig sødme. Særligt synes jeg rabarber saften bliver særligt lækker ved, at man bruger vanilje. Saften har også en herlig festlig pink farve.
Rabarber saft
Ingredienser til omkring 1 liter koncentreret saft.
1 halvt kg. Rabarber
2 dl rørsukker
1 vaniljestang
1 lister vand
Fremgangsmåde:
1) Rens rabarberne og skær dem i mindre stykker
2) Flæk vaniljestangen og kom den i en gryde med rabarber, vand og sukker
3) Lad hele molevitten koge i omkring 10 min.
4) Lad grydens indhold løbe igennem en si og mas gerne rabarbermassen med en ske så du får al saft og kraft fra rabarberne med
5) Lad derefter saften køle af inden den kommer på flaske. Flasken skal være skoldet. Derefter kan rabarber saften holde sig et par uger i køleskabet.
Hvis man ønsker en mere syndig drink kan man altid blande vodka eller en mouserende vin i.