French toast med rabarberkompot
French toast med rabarberkompot
Der er noget skønt syndigt over at spise dessert til morgenmad og denne er en af mine absolut favoritter.
Ingredienser til 4 personer
Rabarberkompot
1 kg rabarber
200 g sukker
1 vaniljestang
2 dl vand
French toast
8 skiver daggammeltbrød
2 dl mælk
3 æg
1 tsk. kanel
1,2 spsk. sukker
1 knivspids salt
Kokosolie til stegning ca. 1 spsk.
Flormelis til, at drysse på toppen
Evt. spiselige blomster, jeg har brugt forglemmigej
Fremgangsmåde:
1) Skyld rabarberne og vask dem grundigt. Skær dem i mindre stykker
2) Del vaniljestangen og skrab kornene ud
3) Kom rabarber, sukke, og vanilje i en gryde og kom ca. 3 dl vand hen over. Lad det hele småsimre til rabarberne er møre. Kom kompotten på køl indtil servering.
4) Pisk æg, mælk, sukker, kanel og salt sammen i en skål. Pisk så massen bliver skummende og luftig.
5) Vend brødskiverne i blandingen og lad brødet suge godt til sig.
6) Steg brød skiverne på begge sider så de bliver gyldne og sprøde.
Server med rabarberkompot samt et let drys flormelis og blomster.
Tip: Det er smag og behag om man vil beholde skorpen på brødet.
Denne ret er en fremragende måde at bruge gammelt brød.