Appelsin drink med varme krydderier
Denne drink er perfekt som velkomst drink, med smag af varme krydderier og appelsin, eller som en frisk after dinner drink.
Til ca. 6 drinks
1 dl sukker
3 dl vand eller til det dækker appelsinerne.
2 kanelstænger
6 Nelliker
2 kanelstænger
2 stjerneanis
2 øko appelsiner
8 dl frisk presset appelsinjuie
2 dl vodka
10 knuste isterninger
Fremgangsmåde:
Skær appelsinerne i skiver
Kom appelsinerne i en gryde og tilsæt vand, sukker, nelliker, kanelstængerne og stjerneanis. Bring hele molevitten til, at små-simre i ca. 10 min.
Tag gryden af varmen, fjern appelsinskiverne. Hæld resten af indholdet i en kande og sæt den et køligt sted.
Når krydderlagen er afkølet tilstrækkelig blandes appelsinsaften og vodkaen ned i kanden. Rør godt rundt.
Knus isterningerne og fordel dem i 6 glas. Hæld forsigtigt kandens indhold i glassene og voila drinken er klar til servering.